- AOMIN.dk - Blog - Hvordan få opmuntringer til dig selv - Andagt
Blog

Hvordan få opmuntringer til dig selv - Andagt

07-04-2019

Opgiv ikke løbet

Giv ikke op
Der er en ved din side
En der aldrig giver op
En der altid er der, når du har aller mest brug for det
Han har skabt verden, universet
Og du er i hans hænder
Hold ud, hold ud
Til din vej han vender

Jeg vil bare sige, giv ikke op, om der er sorte skyer, nok så sorte, om vejr og vind synes at blæse dig omkuld, klyng dig fast til Jesus, begynderen og fuldenderen af din tro, han er klippen, han er den der fører det til ende, og han er den Vældigere, som bærer dig til hårene gråner.

Tag Jesus som forbillede, på ikke at give op, trods modstand, trods forfølgelse, hån, pinsel, tæsk, modstand, ja Esajas synes at sige at hans udseende var af en forpint mand.

Tag David som forbillede, omgivet af fjender hvor end han var, Saul, hans søn, folk der modarbejdede ham, ja læs salmerne i kontekst, og du vil finde, at David oplevede fjender i en ekstrem omfang, ja, måske ser vi noget af Jesu liv i hans eksempel, hvor alvorligt og voldsomt det var.

Prøv at gennemlyt til 100 salmer på en weekend i lydbibel, og du vil se dette billede dukke op lidt efter lidt. David havde fjender som ganske få.

Men hvordan overlevede Jesus? Hvordan klarede han den modstand og forfølgelse? Jo, han måtte dagligt gå til Faderen i bøn, og udøse sit hjerte. Men jeg tror også han havde nogle særlig venner i Maria og Lazerus, hvad bibelen synes at påpege.

Men hvad med David? Jo, han havde sin Jonatan, men selv det venskab havde en ende, da han døde i kamp.

Jeg tror svaret er indlysende. Ser vi på de mange salmer, så synes det som om, at nok priser David Gud, men vi ser også ind i hans hjerte, hvad der rør sig, og måske aner vi en lille smule, at det er Davids måde at komme af med de problemer han er i, han så og sige skriver sig ud af problemerne, samtidig med at han råber til Gud.

Hårdt prøvede mennesker er ofte de mest velsignede, for Gud er Gud, og han vil ikke overlade de folk især, til fjenden, at han bare kan vadde rundt i deres liv, og gøre hvad han vil.

Der er trøst, der er opmuntring, der er styrke, der er velsignelse, der er rigdom, alt dette og mere i en omfang vi ikke kan begribe, før vi selv har oplevet det.

Så fat mod, du prøvede sjæl, Gud er ikke færdig endnu, giv ikke op, Guds bæk er fuld af vand.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media