Blog

Spred Ordet, velsign, opbyg - Andagt

17-02-2019

Matthæus 25 taler om talenterne, dem der fordobles, dem der bruges og giver mangdobbelt igen, og så den ene talent der blev begravet, til den enkeltes skam.

De tjenester, af de store, som bare giver og giver, som ikke tænker på at samle sig rigdom og ære, får langt mere velsignelse og udbredelse end dem der holder på alt deres guld og værdier, de der spreder, får så rigeligt igen, via donationer, tilhørere og forbedere.

Der hvor arbejdet der bliver gjort, er stort, hvor der er travlt med at betjene mennesker som sulter efter Ordet, der flokkes mennesker til, der er det godt at være, eller lytte til, for der får man mad og drikke til sjælen.

Menigheder skal være som vandkilder, eller brønde, som tilbyder uden betaling, at slukke menneskers tørst, om det er troende eller ikke troende.

Giv, og der skal gives jer siger Jesus, det vil så sige, at de der holder igen, vil lide mangel og få elendighed istedet.

Velsign, giv ud, gør en hyrdes gerning og led fårene til de gode græsgange, fordobbel den velsignelse Gud ønsker at give til at tjene andre, ved bare at give ud af det Gud giver dig, så skal du få mere.

Jo større behov, jo større velsignelse, jo mere folk kommer for at få føde, jo mere føde får forkynderne at uddele.

Jesus bespiste 5000 mand foruden kvinder og børn ved få brød og fisk, han velsignede dem, og det blev til mere.

Som behovet, så også velsignelsen. Giv, og der skal gives jer.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media