Blog

Hjælpe mig, jeg er dum som en dør del 2 - Spørgsmål

10-02-2019

Salme 11.10
At frygte Herren er begyndelsen til visdom, enhver, der gør det, bliver såre klog. Herrens pris består til evig tid.

Første del af denne mini serie, skrev jeg om første del af verset, men jeg kom nu til at tænke på, at anden halvdel var en prædiken i sig selv.

"Herrens pris består til evig tid".

Når man gør første halvdel af verset, og gør det til stadighed, ja, så skal Herrens pris bestå til evig tid, den skal blive ved og ved, og tage til i styrke.

Sådan er det med Herrens pris når først den tager fat, for Herren får ved vor lovprisning mere og mere magt i vore hjerter, og han gør større og større ting, dels fordi det behager ham at modtage vor lovprisning, men også fordi at vi derved får mere og mere del i hans eget liv og fylde.

Når bare vi frygter ham, ja så følger alt det andet, og ja, så vil lovprisningen ingen ende tage.

Esajas 12.2-3
Gud er min frelse, jeg er tryg, jeg frygter ikke, for Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse. I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.

Lovprisningen vil være som en kilde i vort indre, vi kan øse af til andre, ja vor egen tørst bliver slukket, som Jesus fortalte om i beretningen om kvinden ved brønden.

Så lad Gud få magt, så lovprisningen kan begynde, og derved sprede evangeliets glæde og forløsning.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media