Blog

Guds ven - Andagt

17-01-2019

Jak 2.23
Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven.

Findes der nogen større, nogen højere titel end denne? Tænk sig, hvilke ære, at blive kaldt Gud ven? Jeg tror ikke det bliver større.

Men har ethvert venskab ikke en pris? Bliver man ikke prøvet, smagt på, set an? Gud er ikke anderledes. Vi har med en konge at gøre, og der er ting vi først bliver inviteret til at komme nærmere for, når tiden er moden, når vi er modne nok til at komme nærmere.

Jeg tror Abraham var af sådan en støbning, at han gjorde alt hvad Gud sagde til ham, han havde intet andet gode, han havde ikke nogen anden længsel.

Jesus siger:

Joh 15.14 I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.

Philos kan også oversættes med "fortrolig", hvilket får mig til at tænke på salmerne, 25.14, hvor der står:

Salme 25.14
De, der frygter Herren, har fællesskab med ham, gennem sin pagt vejleder han dem.

At frygte Herren betyder også at vi lader ham vælge vore veje, lader ham råde.

Det lader til at Jesus havde dette forhold til sine disciple.

Luk 12.4 Og jeg siger til jer, mine venner: Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere.

Der er altid forskellige grader af venskab, hvilket af ordet og konteksten viser sig, og så også (citat: louw-nida).

Men spørgsmålet må så blive, hvor er du kære ven? Er du på vej til eller er du blevet ven med Jesus? Gør du som han siger?

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media