Blog

Når venner forlader dig - en velsignelse i forklædning

11-10-2018

2 Tim 4.9-10
Skynd dig, kom snart, for Demas har forladt mig af kærlighed til denne verden og er rejst til Thessalonika. Kreskens er rejst til Galatien, Titus til Dalmatien.

Et ældre par havde jeg på lånt tid, et andet par havde jeg en mistanke om at noget var galt, og at de bryggede på tanker, helt hen i vejret, små hints, men fælles for dem begge var, at de havde opgivet mig som uhjælpelig, nærmest fortabt måske?

Men det jeg har fundet ud af er, at når venner forlader en, er det mange gange en velsignelse i forklædning. De var måske kommet til kort og enden for deres tro, men alt har vist sig, at Gud ikke er færdig med mig.

Netop som jeg har mistet dem begyndte Gud at flytte bjerge, at gøre forunderlige ting.

Gud deler ikke Hans ære med mennesker, om han enddog bruger mennesker, men når man hænger på andre mennesker for meget, har brug for dem for meget, så stjæler man fra Gud den ære, som tilkommer ham.

Så alt i alt, en velsignelse, alt i alt, det bedste der kunne ske.

Noget andet det afslører er, at folk kan have nok så meget tro for sig selv, men når det kommer til at have tro på Gud i andres liv, så er det straks en anden sag, så har troen ikke altid gode vilkår.

Så mister vi venner, så spejd frem og se om Gud ikke har gang i et eller andet.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media