Blog

Jesus er alt i kristenlivet

17-08-2018

Rom 8.32
Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?

Det interessante ved dette vers er, at det ikke er sat i et kapitel om materielle ting, men åndelige.

Jeg forklarede engang en gammel kristen, at dette ord handlede om, at Jesus vil give alt der hører til kristenlivet, så vi kan leve det.

Det faldt ikke i god jord kan jeg huske, og jeg gik grædende derfra, pga den måde det blev vraget på.

Men Kristus selv er vort liv, og vil derfor være alt hvad der trænges til, for at vi kan leve dette liv.

Gal 2.20
Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

Hebræerne 12.2 siger at Jesus er troens banebryder og fuldender, det eneste vi skal gøre er at være i Ordet, i bønnen og fællesskabet med Jesus og de hellige, og i det hele taget leve vort liv iblandt mennesker, tjenende dem.

Er dette ikke at søge Guds rige først? Jeg synes det minder om det.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media