Blog

Den der er alene

11-08-2018

Matt 28.20
....Og se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Du tænker måske, jeg er lille i og alene, ingen lægger mærke til mig, ingen søger mig, jeg er bare lille mig, alene, uden nogen særlig støtte eller hjælp.

Men jeg siger dig, du er ikke alene, med dig er himlens og jordens skaber, med dig er Guds engle, og han er tilstede 24/7.

Hvis du er alene, har du et vidunderligt sted at starte, nemlig til at udvikle et nært forhold til Jesus. Det er godt at have fællesskab med kristne i kirken og udenfor kirken, men dem der hver dag har travlt med at være sammen med allemulige mennesker, har ikke tid til at være sammen med Jesus i stilhed.

Tid til eftertanke, tid til at lytte til Guds røst, tid til bare at være til.

Det er sagt af en af de gamle: Den Jesus sætter alene, er han det mere med.

Og det tror jeg. Gud var med Moses i ørkenen, og han blev forberedt der til at føre Israel ud af Ægypten, men først var han alene (plus hans kone naturligvis og hendes familie), for at blive den person han skulle være, for at kunne klare den opgave som Gud havde til ham. ALene når han var ude i ørkenen for at passe får, og det var der Gud mødte ham.

Så sky ikke din tid alene, sky ikke den ventetid, som går mens du bearbejdes.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media