Blog

Den kristne vs tidsånden

10-08-2018

1 Pet 4.7-8
Men alle tings ende er nær. Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede; først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.

Der er noget der i mange år har irriteret mig, og det har været hvor selviske mange kristne er, de tænker kun på dem selv, har de masser af venner der rækker ud til dem, er alt fint, men de tænker ikke på selv at række ud til andre, eller svare når man skriver emails til dem.

Når det ikke kan ses, når det koster noget, så er folk ikke interesseret, men det er jo netop det, kærlighed koster, ja det er dyrt, for det kræver en investering fra min side.

Hvis vi ikke vil betale den pris, hvorfor kalder vi os så kristne? Jesus vil kun kendes ved mennesker der både tror på ham, men også elsker deres næste.

Den der elsker har set Gud, den der elsker, rækker ud til folk.

Sig ikke du har brug for flere lejligheder til at elske, hvis du ikke vil række ud til andre du allerede kender, uden at de har rækt ud til dig.

Du skulle prøve hvordan det føles kun at opleve at du er den eneste der skal gøre al arbejdet i dine venskaber, du skulle prøve det, for jeg siger dig, der er mange enlige sjæle i kirken, som oplever dette er jeg bange for.

Alt for mange er kirke for dem selv, og mere er de ikke, men det er ikke at være kirke, hvis ens egen forsamling ikke 1) tager sig af dem der er i kirken og fremelsker næstekærlighed, og 2) hvis den kirke ikke rækker ud til dem udenfor.

Jeg har selv oplevet at være enlig i en sprudlende kirke, hvor der bare ikke var kærlighed, ingen omsorg, ingen tagen til side og blive undervist i skrifterne. Alle havde nok i at være den "rigtige" kirke. Men hvor dødt det var.

Det er som om tidsånden er sneget sig ind i kirkens medlemmer og ledelse mange steder, og de ser det ikke, alt for mange har travlt med at være de eneste rigtige, have de rigtige meninger, se godt ud, blive til noget.

Men hvor er Jesus? Han står udenfor menighedens dør og banker på, i håbet om at nogen der inde vil lukke op og invitere ham ind, for at få det der ikke virker, til at virke.

For jeg skal sige dig noget, så lang tid vi bare leger kirke/kristne, kommer det aldrig til at fungere, vort kristenliv hænger ikke sammen, vor kirke vil ikke fungere, for folk flygter. Ja vi skal nok finde en undskyldning istedetfor at se indad. Men der er kun os der har skylden, ikke fjenden, ikke andre mennsker, kun os.

Hvis vi erkendte vor skyld i dag, ville vi have vækkelse i morgen. Vil du ikke have det?

Hvis du er træt af at lege kristen, lege kirke, så begynd at elske dem omkring dig idag.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media